(Hun/Hende) For Jessica er dansen ensbetydende med leg, formål og muligheder, og gennem årene har hun været fascineret og motiveret af kunstens og bevægelsers forvandlende potentiale – både i praksis og metaforisk, kollektivt og individuelt. Dansen har på mange måder ændret Jessicas liv, ført hende fra den ene side af jorden til den anden, med mulighed for at arbejde og lære af mange inspirerende mennesker, og opleve det kulturelle eventyr det er at bo i forskellige lande. Jessica er født i Australien i 1990 og startede sin uddannelse i Sydney/Gadigal, hvorefter hun flyttede til London i 2007 for at gå på Rambert School of Ballet and Contemporary Dance. I 2010 dimitterede hun med en første klasses BA, og hun blev ansat hos National Dance Company of Spain i Madrid, hvor hun arbejdede i 6 år. Hun arbejdede som frivillig med flygtninge i Grækenland i 2016, inden hun flyttede til Danmark for at arbejde hos Dansk Danseteater. Jessicas rejse fortsætter siden 2016 her i København, og hun er for øjeblikket i gang med at tage en kandidatuddannelse i Ledelse i Kunst og Kultur.

(Hun/Hende) Merete er født og opvokset i Norge, hvor de barske vejrforhold og den tætte forbindelse til naturen har opbygget udholdenhed og beslutsomhed. De aspekter ved bevægelse og dans, der inspirerer hende mest, er de konstante nye sammenhænge, hvor arbejdet udfolder sig; nye mennesker, kulturer, diskussioner, fysiske koncepter, perspektiver, konstellationer og udfordringer. Merete tog sin bacheloruddannelse fra Kunsthøgskolen i Oslo i 2012, et 200-timers Yoga TTC-certifikat i 2015, og arbejder nu sideløbende hen imod en kandidatgrad i ‘Arts and Cultural Management’ ved Leuphana University. Merete har arbejdet som freelance danser, samt hos Carte Blanche i Norge, og startede hos Dansk Danseteater i 2016. I løbet af sin karriere har hun arbejdet med bl.a. Ina Christel Johannessen, Marcos Morau, Sharon Eyal, Edhem Jesenković, Yossi Berg & Oded Graf, Rachel Tess og Roy Assaf.

(Han/Ham) Lukas blev først introduceret til dans som 8-årig, da han med sin skole i den københavnske forstad Amager overværede eleverne fra Den Kongelige Ballet, der turnerede rundt i landet med ”Bournonville-bussen”. Hans skolelærer lagde mærke til hans fascination og opmuntrede ham til at gå til optagelsesprøve på balletskolen. Han blev uddannet ved Den Kongelige Balletskole og valgte at koncentrere sig om samtidsdans ved at videreuddanne sig på Palucca Hochschule Für Tanz Dresden. Derefter blev han ansat hos Kamea Dance Company i Israel. Efter at have tilbragt fire formative år i udlandet, vendte Lukas hjem til København og blev ansat hos Dansk Danseteater i 2016. Lukas elsker ”at få beskidte fingre”, og bliver inspireret af visuel kunst, inkl. malerkunst, foto og film/redigering. Han er drevet af nysgerrighed og kærlighed til kollektive, kreative processer, der sammenblander forskellige kunstformer med hans lidenskab for bevægelse. Lukas har igennem sin karriere i kompagnier og på freelance-scenen haft privilegiet af at samarbejde med flere forskellige koreografer og kunstnere, som f.eks. Itzik Galili, Tina Tarpgaard, Roy Assaf, Marcos Morau, Sebastian Kloborg, Edhem Jesenkovic, librettist Krystian Lada, Krystian Ingmarson. ”At bevæge mig og optræde giver mig mulighed for at tage på en uendelig rejse af opdagelse og leg, og omfavne tilblivelsen af roller som både medvirkende og individ.”

(Han/Ham) Bradley er født i Sheffield, England. Han begyndte at danse som 16-årig, da han sammen med sin søster tog timer på den lokale danseskole. Han blev uddannet fra Rambert School of Ballet and Contemporary Dance i London og dimitterede i 2013 med en 1st class honours degree. Derefter blev han ansat hos samtidsdansekompagniet BalletBoyz. Her fik han mulighed for at arbejde sammen med berømte koreografer som f.eks. Ivan Perez, Russel Maliphant, Javier De Frutos, Maxine Doyle & Xie Xin, inden han i 2019 blev ansat hos Dansk Danseteater.”Dans, som helhed, er at være en del af noget, der er meget større end mig selv, historisk, politisk, kulturelt, og det er et enormt privilegie. Bevægelse er et universelt sprog, som kan forstås og deles af alle, uanset baggrund, At være en del af det, og i stand til at udtrykke, stille spørgsmål eller reflektere over noget ved hjælp af dans, er en af de bedste og eneste måder jeg kender, som fuldt ud kan sige, det jeg ønsker at sige.”

(Hun/Hende) Kristin er født i Bergen, Norge. Hendes første minde om dans er, da hun dansede rundt i stuen med sin far til D’Sound’s grooves. ”Dans” er ifølge Kristin for alle og alting, og hun elsker at betragte, ikke kun sine kolleger, men alt hvad der bevæger sig rundt omkring. Hun anser den kreative proces for at være et redskab til at afkode tanker, følelser, fornemmelser, erfaring og nysgerrighed – og elsker at udforske den uhåndgribelige transformation til visuelle refleksioner. Hun bliver bevæget og inspireret af den kollektive bestræbelse, der finder sted i dansestudiet, med det formål at undersøge, udrede og skabe, og bliver tit slået af beundring ved tanken om alle de tilfældigheder, der bragte lige netop ”denne” gruppe mennesker sammen. Kristin begyndte at danse i 7-års alderen på den lokale danseskole og rejste til Oslo, da hun var 16 år, for at gå på Oslo National Academy of the Arts (KhiO). Efter sin BA i klassisk ballet i 2011, fik hun ansættelse hos Balletto Teatro de Torino, Italien. I 2016 flyttede hun til Wiesbaden, Tyskland, for at arbejde hos Hessisches Staatsballett. Hun blev ansat hos Dansk Danseteater i 2020 og er i øjeblikket ved at fuldføre sin MA i Arts and Cutural Management ved Leuphana University of Lüneburg. Gennem årene har hun arbejdet med bl.a. Matteo Levaggi, Itzik Galili, Itamar Serussi, Bryan Arias, Sita Ostheimer, Alejandro Cerrudo, Jeroen Verbruggen, Ina Christel Johannessen og Roy Assaf.

(Hun/Hende) Leticia er interesseret i et fysisk sprog, der konstant stiller spørgsmål ved dansens form og udtryk, og som er i stand til at henføre publikum i kraft af bevægelsernes specifikke frihed og flow. Hun er samtidig overbevist om, at dans kan gøre os til bedre mennesker. Det er en aktivitet vi kan dele, udveksle, og hvor vi kan indlemme dele af den vi er, med vores fortid, arv, kultur og identitet. Leticia er født i 1989 i Havana, Cuba, Hun begyndte sin uddannelse ved Den Nationale Balletskole ’Fernando Alonso’ i Cuba og blev uddannet som danselærer, og tog derefter en akademisk grad i Dance Art Studies fra the University of the Arts i 2019. Leticia arbejdede i tretten år som professionel danser i de internationale kompagnier National Ballet of Cuba og Acosta Danza, og videreudviklede sit kendskab til teknikker i klassisk ballet, moderne ballet, samtidsdans og afro-cubansk dans. I løbet af sin karriere har hun danset koreografier af bl.a. Alicia Alonso, Carlos Acosta, Christopher Bruce, Pontus Lidberg, Justin Peck, Goyo Montero, Juanjo Arques, August Bournonville, Kenneth MacMillan, George Balanchine, Jorge Crecis og Miguel Altunaga. I 2021 flyttede hun til Spanien og blev freelance-danser, og hun har for det meste arbejdet med Jorge Crecis med at lede Toeards Vivencia workshops (performance-nærvær for dansere). Som koreografassistent inviterede Crecis hende til at skabe ”24” for Birmingham Royal Ballet. Hun blev ansat hos Dansk Danseteater i 2022. Leticia er som kunstner fascineret af kunstnerens oplevelse før, under og efter en forestilling, evnen til at være i nuet og være fuldstændigt til stede i øjeblikket. Leticia interesserer sig lidenskabeligt for idéen om at vække og omforme vores sind ved at frigøre det gennem bevægelse og opnå fuld bevidsthed om vores handlinger.

(Hun/Hende) Yi Shao er fra Taiwan. Kærligheden til bevægelse fik hende til at begynde at lære at danse allerede som helt lille. I 2017 blev hun optaget i kompagniet Dance Forum Taipei, hvor hun tog initiativ til at udforske sit eget perspektiv på dans. Hendes medvirken i mange forskellige forestillinger og samarbejder har forstærket hendes søgen efter hvordan bevægelse også har skabt forandring hos hende selv. Hun er en videbegærlig og positiv danser, der bærer de spørgsmål, udfordringer og idéer med sig, som udspringer af de koreografier hun bliver en del af. Hendes rejse er formet af det hver proces har sat i gang, og som har gjort hende i stand til at involvere sig i nye områder og lade dem påvirke det ubevidste. Hun er dybt inspireret af sine erfaringer både i street dance battles og contemporary dance koreografier med kendte koreografer, bl.a. Toru Shimazaki, Ivan Pérez og Marina Mascarell. Yi-Shao blev ansat i Dansk Danseteater i 2023.

(Han/Ham) Amancio er født I Spanien og begyndte sin danseruddannelse som 20-årig. Han fik undervisning hos Beitia i Spanien og fortsatte sin uddannelse i Centre de Danse Rosella Hightower i Cannes, Frankrig. Siden har dansen ført ham rundt i hele verden, og han har danset hos Scottish Ballet, NAPAC, Reflex, Rotterdamse Dansgroep, Scapino Ballet, Frankfurt Ballet, The Forsythe Company og Dance on Ensemble. Amancio er videbegærlig og inspireret af det grænseløse omfang af dansen som kunstform, og han ønsker at fortsætte med at opdage mere og mere af det ved både at undervise og danse. Amancio blev ansat hos Dansk Danseteater i 2023.

(De/Dem) er uddannet ved Kunsthusmaniora Brussel og Acadeny of Theatre and Dance, Amsterdam. Forandre, ombryde og gendanne kroppen og sindet er det, der interesserer Wolf allermest, når de sammen med en koreograf dykker ned i arbejdet med at skabe en koreografi, sammen eller bare alene. En stor del deraf udspringer af erfaringen som queer-kunstner, der altid søger at forstå, hvad der forbinder, adskiller og indskrænker os som mennesker. Wolf er født i Belgien i 1996, og begge forældrene er grafikere. Herved udviklede Wolf en stor forkærlighed til visuel kunst og blev introduceret til dans i en meget ung alder. De begyndte deres undervisning ved the Ballet-en Dansschool Niké, dimitterede fra Kunsthumaniora Brussel og flyttede derefter til Amsterdam for at studere moderne teaterdans ved Academy of Theatre and Dance. Derefter arbejdede Wolf som freelancedanser med bl.a. Ann Van den Broek, Simona Bertozzi, Iris Van Peppen og Makiko Ito. I 2018 blev Wolf en del af OFFProjects collective under ledelse af Amos Ben-Tai, og arbejdede sammen med dem indtil deres sidste forestilling Songs & Silences. Derudover har Wolf i flere år undervist i samtidsdans og improvisation ved Kunsthumaniora Brussel og skabt egne koreografier. Udover alt dette har Wolf altid været dybt interesseret i dyrs anatomi og adfærd, som er forankret i deres måde at bevæge sig på, et element Wolf vil fortsætte med at udforske. Wolf blev ansat hos Dansk Danseteater i 2023.

(Han/Ham) Carlos Luis er født i Pinar del Río, Cuba. Han startede sine dansestudier på Raúl Sánchez García School of Art. I 2004 fortsatte han sin uddannelse på Cuban National School of the Arts med speciale i cubansk moderne dans, afro-cubansk folkloristisk dans og klassisk ballet. Fra 2007 til 2009 dansede han med kompagnierne Corpus, Spiritu, Alma og Rakatán. I 2009 sluttede han sig til det prestigefyldte Danza Contemporánea de Cuba, hvor han blev udnævnt til solodanser. I løbet af sin tid med kompagniet turnerede han intensivt og dansede i værker af kendte koreografer, herunder Eduardo Rivero, Rafael Bonachela, George Céspedes, Annabelle Lopez Ochoa, Kenneth Kvarström, Jan Linkens, Itzik Galili, Norge Cedeño Raffo, Juan Kruz Diaz de Garai og Julio César Iglesias. Han turnerede med kompagniet i Mexico, Columbia, USA og adskillige lande i Europa. I 2015 optrådte Carlos Luis i Royal Opera House, London i balletten "Tocororo", koreograferet af den anerkendte cubanske danser Carlos Acosta. Samme år blev han hædret med den prestigefyldte Ramiro Guerra Interpretation Award in Contemporary Dance af Hermanos Saíz Association, en organisation, der anerkender Cubas unge kunstneriske og intellektuelle fortrop. I 2016 blev Carlos Luis solodanser ved det nydannede kompagni Acosta Danza under ledelse af Carlos Acosta. Med dette kompagni turnerede han globalt og opførte værker af kendte koreografer som Sidi Larbi Cherkaoui, Goyo Montero, Justin Peck, Christopher Bruce, Saburo Teshigawara, Marianela Boan, Maria Rovira, Jorge Crecis og Juliano Nunes. Fra 2020 til 2024 dansede Carlos Luis ved Ballet Nuremberg under kunstnerisk ledelse af Goyo Montero. Her dansede han i værker af koreografer som Goyo Montero, Marco Goecke, Jacopo Godani, Edward Clug, Joseph Hernandez, Bryan Arias, Nacho Duato, Ohad Naharin, Hofesh Shechter, Johan Inger og Mauro Bigonzetti. Carlos Luis blev ansat i Dansk Danseteater 2024. ”Dans for mig er, og har altid været, det sted, hvor jeg føler mig mest i sikkerhed og udfordret på samme tid. Dans er min måde at kunne udtrykke mit inderste uden frygt for fordømmelse. Her kan jeg frit udfolde min kreativitet, være i forbindelse med mit indre barn og for et øjeblik glemme dagligdagen. Danza gør mit liv lysere.”

(Hun/Hende) Jeg er vokset op I et dansestudie. Min mor var ejer af en danseskole, og hun kunne ikke holde mig væk derfra. Det er her jeg blev forelsket i det tidlige stadie af udviklingen af min kunst. For mig har dans altid været en hjertesag. For at kunne bevæge mig, må jeg først føle. Følelser så grænseløse som havet og fysiske helt ned i maven. Når jeg oplever den fysiske del af sindet i praksis, er jeg meget interesseret grunden dertil. Hvorfor når noget/eller nogen helt ind i mit indre? Hvad får noget til at lyse op udover den fysiske præstation? Jeg har ikke svarene, men det er den regnbue af muligheder, der inspirerer mig. Den søgen, der får mig til at grave gennem alt det ukendte, et bestemt element, der findes i os alle. Jeg har for nylig frigjort og forløst en del af min hud ved at springe ud som transkvinde. Efter fire år som danser hos Netherlands Dans Theater 2, hvor jeg lærte en utrolig masse, er jeg nu parat til mit nye kapitel hos Dansk Danseteater. og jeg er superspændt!

(Hun/Hende) Lola er født i Frankrig og begyndte sin uddannelse på Konservatoriet i Nantes, hvor hun gennem Rudolfo Araya blev introduceret til improvisation. I 2018 dimitterede hun med førstekarakter fra Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris, hvor hun dansede Ohad Nahrin’s solo Queens of Golub. Hun mødte Roy Assaf ved genopsætningen af Girls, og især Six Years Later, i forbindelse med en ceremoni i Japan. I 2020 skrev hun et essay til sin kandidatuddannelse: Microtyngekraftens øjeblik, hvori hun undersøger følelsen af bevægelse udenfor tyngdekraften med en både fysisk og filosofisk tilgang. Derefter boede hun flere år i Grenoble, hvor hun i Centre Choréographique National de Grenoble fik indblik i Rachid Ouramdane’s koreografiske arbejde. Hun har danset i flere forskellige kompagnier, f.eks. La Guetteuse, Scalène, Balkis Moutashar og La Cavale, inden hun i maj 2024 blev ansat hos Dansk Danseteater. ”At udforske sin dans er for mig en måde at sætte spørgsmålstegn ved forbindelsen til livet. Et middel til at blive forbundet med nuet og de muligheder det præsenterer os for, i vores dialog med tyngdekraften. At lege med bevægelsens uforudsigelighed og beruselse i et forsøg på at gribe en ”ud-ad-kroppen” tilstand.