DK / EN

DK / EN

Forestilling

KØTER

TURNÉ FRA 12. NOVEMBER - 29. APRIL

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ “Rørende sjovt er det, når den høje, rustrøde talsmand i flokken mere og mere hidsigt kommanderer »dæk!«, og hundene tumler rundt og gør deres bedste for at flade helt ud på gulvet. Da forbrød jeg mig mod jantelovens 8. bud: »Du skal ikke le ad os«.” POLITIKEN

★★★★★”Forfriskende forestilling. Velskrevet historiefortælling, hjerte og koreografisk kvalitet, så det går op i en højere enhed,” Ungt Teaterblod

★★★★★”Forbløffende dans om vort hundeliv,” Frederiksborg Amts Avis

★★★★”Æstetisk lækkerbisken om jantelovens væsen og en smuk entre for Marina Mascarells eget koreografiske arbejde med Dansk Danseteater,” iscene.dk

KØTER er en danseforestilling af den anerkendte valencianske koreograf Marina Mascarell, som har skabt værker for de allerstørste kompagnier i verden heriblandt Nederlands Dans Theater. I dette værk, oprindeligt skabt til Göteborg Operaen, undersøger hun det skandinaviske samfund fra forskellige synsvinkler. Det gør hun med udgangspunkt i Janteloven, det sociale manifest, der går ind for lighed og retfærdighed, men som også indeholder flere underliggende niveauer af konformitet og konsensus.

”Køter er for mig menneskets alter ego. Det er en gadehund, en hund uden nogen specifik race. Jeg bruger det som en metafor for at tale om outsideren, den fremmede, det underlige, det anderledes og de skøre midt i det normale,” Marina Mascarell.

Smålighed, undertrykkelse og flokmentalitet    
Køter-fællesskabet repræsenterer en gruppe af smålige individer drevet af misundelse og frygt for det ukendte eller for den nytilkomne. Køter er et fællesskab, der ikke fejrer det enestående, men i stedet hylder middelmådigheden. De sørger for, at ingen gør sig bemærket og at alle bliver på deres plads for ikke at ryste resten. Undertrykkelse er kernen i deres adfærd.

KØTER havde premiere i oktober 2015 på Operaen i Göteborg som et originalt værk for et af verdens førende dansekompagnier GöteborgsOperans Danskompani. Publikum og anmeldere var begejstrede og forestillingen blev nomineret af Barcelona Critics’ Awards 2016 for bedste Internationale Præstation, Bedste Koreografi og vandt prisen for Bedste Scenografi. Til den danske premiere i januar 2024 blev der skabt en ny original musikkomposition af den spanske komponist og cellospiller Yamila Ríos og nye kostumer af Nina Botkay. Marina Mascarell genbesøgte samtidig koreografien sammen med Dansk Danseteaters dansere og iscenesatte værket i en nutidig ramme.

KØTER modtog også fine anmeldelser i Sverige, f.eks.:

SVENSKA DAGBLADET – “Køter”(Mongrel) og folkemængden opfører sig alle som jagede dyr, der angriber hinanden og søger nærhed. Det er stærkt og rørende.”

BORAS TIDNING – “Køter er et kollektivt oeuvre med absolut resonans. Lækkerheden i hver detalje er ren kærlighed – og danserne gøer.”

GÖTEBORG POSTEN – “Det, der især slår igennem, er Marina Mascarells elastiske og hvirvlende bevægelser. Koreografen engagerer danserne på den mest udtryksfulde måde.”

STØTTET AF
Grete og Sigurd Pedersens Fond, William Demant Fonden, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Dir. J. P. Lund og Hustru Vilhelmine Født Bugge’s legat

KREDITERING & INFORMATIONER

ISCENESÆTTELSE & KONCEPT Marina Mascarell
KOREOGRAFI Marina Mascarell and Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Møller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Luca Tomaselli
MUSIK Yamila Ríos
KOMPAGNI Dansk Danseteater
DANSERE Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Møller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Carlos Luis Blanco, Lola Potiron, Nicky Daniels, Finn Armstrong
SCENOGRAFI Kristin Torp
DRAMATURGI Bodil Persson
KOSTUMEDESIGN Nina Botkay
KOREOGRAFISK ASSISTENT Patricia Seron Pawlik
KOREOGRAFISK PRAKTIKANT Ottavia Catenacci​​​​​​​
TEKST Josephine Olhoff-Jakobsen og Marina Mascarell
LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
LYDDESIGN Rafael Cañete Fernández
SKRÆDDER Maria Ipsen
FOTO Bradley Waller

PRISER
Se det enkelte spillested for billettyper og pris.

TID & STED
12.-13. november 2024, Opernhaus Bonn
15.-16. november 2024, Aveny-T
18. marts 2025, Tønder Kulturhus
19. marts 2025, Fredericia Musicalteater
27. marts 2025, Teatro Condeduque, Madrid
8. april 2025, Randers Teater
10. april 2025, Holbæk Teater
23. april 2025, Baltoppen LIVE
24. april 2025, Næstved Teater
25. april 2025, Teatret Masken
29. april 2025, Teatret Møllen